Kunstterapi – Et redskab til indre forandring​

​Kunstterapi er en terapiform og en givende vej til indre afklaring og forandring. Jeg arbejder med integrativ kunstterapi, som baserer sig bl.a. på C. G. Jungs psykologi. I Danmark er der uddannet kunstterapeuter siden 1990-erne. Jeg arbejder med indføling, selvfølgelig med respekt for dine grænser og jeg overholder naturligvis tavshedspligten. Jeg afholder også malekurser.

Jeg har flest kunder fra Roskilde, København og resten af Sjælland og lang erfaring.

Hvad er kunstterapi?

I kunstterapi arbejder vi ikke "kun" kognitivt, men også med inddragelse af følelser, kropsfornemmelser og det ordløse i dig. Her er den uhøjtidelige kreativitet et af redskaberne. Kunstterapi handler ikke om ”kunst”, og der forventes ingen kunstneriske forudsætninger.

Enkelt, uhøjtideligt, legende billedudtryk åbner nemlig helt naturligt til det ubevidste, ligesom enkle kropslige øvelser eller dine drømmes billeder kan gøre. Dermed kommer din indre viden med på banen. Din intuitive indre viden inviteres helt naturligt med ved hver af disse metoder, og bidrager derfor aktivt til dit erkendelsesarbejde sammen med samtalen. Processen er endnu en form for livskunst.

Hvis du husker dine drømme, bruger vi også dem. Drømmenes symboler og stemninger kan have vigtige budskaber til dig, fordi de netop kommer fra dig og dit system, og ikke fra mine projektioner.

Myter og eventyr inddrages evt. som inspiration, når de kan belyse det, vi arbejder med. Mange gamle myter og eventyr indeholder dybe erkendelser om det at være et menneske, om de udfordringer, konflikter og modstande vi kan møde på vores vej. Derfor kan de være god inspiration og støtte. Fx. tog min eksamensopgave, via en vejledende drøm, bl.a. udgangspunkt i, hvordan vi i vores tid stadig kan få vigtig inspiration og vejledning fra myten om Amor (Eros) og Psyke.

​Moderne hjerneforskning bekræfter desuden kunstterapiens effekt. I bladet ’Psykoterapeuten, nr. 3, 2010’ findes en artikel om emnet af cand. psych. Vibeke Skov, leder af Institut for Kunstterapi.

Kontakt mig for information eller tidsbestilling

Hvis du er nysgerrig efter at høre mere, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Jeg kan kontaktes på telefon 46 40 82 91 eller 21 67 65 50 eller via mail på ida@livskunst.com.

Skal jeg kontakte dig?

Skriv gerne til mig, hvis du har nogle spørgsmål til kunstterapi.

​Du hører fra mig hurtigst muligt.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Billederne på hjemmesiden er malet af mig, og jeg har copyright på dem ligesom på tekster og idéer.
​Jvf. lov om ophavsret, lovbekendtgørelse nr. 710 af 30. juni 2004.​

Livskunst - Telefon: 21 67 65 50 - E-mail: ida@livskunst.com  - Adresse: Ørnevej 17, 4330 Kr. Hvalsø 

Medlem af: Dansk Psykoterapeutforening​ og Medlem af: Kunstterapeutforeningen.dk