Holdninger - tanker - "filosofi"

1. HVAD ER I GRUNDEN LIVSKUNST?​

Om fornuft og fantasi – og livs-kunst.

​

"Den fornemste, men også den sværeste af alle kunster er livskunsten" ... skal filosoffen Poul Bjerre have sagt...

... og bl.a. i den forbindelse skal vi passe på ikke at blive ALT for fornuftige. Et menneske er i grunden rigt, der er mange aspekter i os. Hvad er egentlig "fornuft" - er det at være udelukkende rationel? Jeg mener det ikke, og tror heller ikke på, at der findes noget sådant. Vi vil altid være påvirket af vores følelser, hvad enten vi ved det eller ej - hvad enten vi står ved det eller ej. Så derfor det følgende - efter min mening dybt alvorlige - og for hele vores kultur og samfund meget vigtige - menneskesyn:

Svigter vi mon noget i os selv, vores børn og vores liv ved at lægge så enorm vægt på den såkaldte fornuft?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er tilbøjelig til at tænke sådan.

Som kultur er vi tilbøjelige til at vægte fornuften og logikken på bekostning af livets eventyrlige sider, det uforklarlige, skønheden og det, som bevæger os.
En evne, som børnene har meget mere levende og aktivt i sig ... det er vel nærmest deres naturlige livsform? Mindre børn tænker anderledes end voksne, og vi kunne se det som en rigdom. Lytte til dem og til deres opfattelse af livet og verden - som de ser den. De kan fyre nogle utrolige sandheder af, man kan blive helt paf over et barns klarsyn.
​

Jeg vil - bl.a. på denne baggrund - med mit arbejde med kunstterapi, drømme,meditation og shamanisme - gerne invitere til at opleve den berigelse, det kan være, at få sjælen, det indre menneske, kreativitet og følelser - følsomheden og de intuitive evner opgraderet og mere med.

Det tabte eventyr - evnen til at forundres og slippe fornuften for en stund - og blive mere nærværende, som når et barn for første gang ser en regnorm bore sig ned i jorden - er meget andet og mere end fx. at vinde en konkurrence. Det kan give en anden og dybere form for glæde. At se - sjælen - det ubevidste - det guddommelige - hvilket ord, du nu selv foretrækker, måske et helt andet? ... at opleve det ordløse komme til udtryk og til syne i billedsproget, og mærke, hvordan det påvirker én, er, for dem, der kan lide det både spændende, inspirerende og, ja, berigende, til tider endog bevægende. Hvad enten din hensigt er at opleve glæden ved stille og rolig fordybelse i dialogen med dit billede og med former og farver, du synes om - eller du vil bruge dit udtryk i en afklarings-proces eller i  terapi - så er det overraskende, hvad selv et enkelt, hurtigt og spontant billedudtryk kan byde ind med til dig.

Her er nogle uddybende tanker om det, som man kunne kalde for: "Livskunst".

I bogen "Tag Vare På Sjælen" har den amerikanske, jungiansk inspirerede psykoterapeut, Thomas Moore (T.M.) bl.a. skrevet: " ...handler kunsten ikke (især) om udfoldelsen af talent eller om det at fremstille smukke genstande. Det drejer sig om at bevare og fastholde sjælen, det handler om at standse livet (for en stund) og gøre det tilgængeligt for refleksionen." 
​OG - når vi maler intuitivt ud fra det, der dukker op, står tiden stille, og vi er for en stund i kontakt med det tidløse. Sådan kan det opleves.

Billedet bliver en form for dialog med det ordløse i dig, processen skaber kontakt med det, som er større end dit hverdagsjeg, Billedet bliver en slags dør, hvorigennem dit ubevidste/din sjæl kan være med som aktiv deltager. Det kan være så berigende, fordi du kan se den komme til udtryk og opleve den del af dig på en konkret måde. Der skabes i en sådan proces levende - og sommetider også forbløffende - billeder. Det er forunderligt.

"Børn maler hver dag ... måske er de igang med noget helt grundlæggende: at finde former (og farver) der afspejler det, der foregår i deres sjæle" T.M..
​

Dette, "at finde former (og farver) der afspejler det, der foregår i deres sjæle" er også, hvad der sker spontant for voksne i processen med det meditative maleri, hvorfor jeg også bruger udtryk som "leg og alvor i et" - eller "leg for voksne". Hvis du har set et barn være helt fuldstændig opslugt at det, det er ved at udforske, ved du, hvad jeg mener med ordet "leg". Dette udgangspunkt giver liv og personlighed til billederne. Og det sker af helt sig selv - selvom det måske kan lyde overraskende. Der skal absolut ikke leves op til noget, det drejer sig blot om at nyde processen, være så nærværende som muligt og føle sig frem - efter bedste evne.

Tanken og fornuften inviteres hjerteligt med - bag efter, når vi ser på billederne - og når vi ind i mellem stopper maleprocessen for at finde ud af, hvordan den bedst kan gå videre. Men under selve maleprocessen søger vi at tænke og analysere så lidt som muligt og i stedet at fornemme os frem - og mere mærke end at tænke. Og vi bruger metoder, som understøtter dette.

"Når vi bliver voksne og begynder at tro at kunstgalleriet er mere avanceret end køleskabsdøren, mister vi et vigtigt barndomsritual og giver det i stedet til den professionelle kunstner. Vi sidder derefter tilbage med kun rationelle begrundelser for vores liv." T.M.

Og dem er der nok af i vores vestlige livsstil. Vores misbrug af den rationelle og logiske hjernehalvdel på bekostning af den kreative, intuitive, følsomme, spirituelle hjernehalvdel er at ligne ved et overgreb på en kæmpestor del af et menneskes potentiale. Her har vi en enorm, ikke så brugt, og heller ikke så anerkendt, ressource.

Det rationelle og logiske er blot den ene halvdel af hjernen. I en kreativ proces er ambition og tanker om at ville et bestemt resultat ofte noget af "en dræber". Ambition får os til at forlade nærværet og det spontane og i stedet blive beregnende og kontrollerende - af frygt for at begå fejl? Som jeg ser det, kan der opstå megen længsel og lidelse ud af at miste kontakten til det det følsomme, det spirituelle, det mytiske, magiske, symbolske og mere uforklarlige. Det, som ligger ud over det rent rationelle, det som især nærer sjælen, er en grundlæggende del af vores potentiale som mennesker. Skabt, som vi er med to forskellige, lige store hjernehalvdele - i en kultur, som i den grad forherliger den ene, logiske, rationelle funktionsmåde.

På alle kurserne træner vi - den meditative og intuitive proces - og det at være åbent og spontant til stede NU - og være der med det, der ER – lige NU. Og vi arbejder også bevidst med det, som kan hæmme dette flow.

Hvor kan vi i hverdagen selv og aktivt kontakte vores indre menneske, sjælen, det ubevidste - og finde og give udtryk for og dermed få øje på - alt det, som bor i os, som der ikke er plads til eller rum for i hverdagslivets travlhed og mange udadrettede og fornuftsbetonede forpligtelser?

Hvorfor har fx. "X-faktor" og "Vild med dans" så stor appel til mange mennesker - hvad kan det være for en længsel, der - måske - kan ligge bag?

Du opfordres kærligst til at overveje dette, hvis du synes, det kan være en interessant problemstilling - eller du - måske, måske ikke - fornemmer, en indre længsel, som kan være tegn på, at din sjæl - kalder på dig. (Sjæl, kerne, indre barn, indre menneske - kært barn ... og det er dyrebart, dette "barn" ... har mange navne).

Ida Sofie Lester©

​

Læs mere på siden: Forsiden, kurser og tilbud og hjemmesiden i øvrigt.

2. KUNST SKAL IKKE ”FORSTÅS”​

DEN ER EN OPLEVELSE... NOGET, DU KAN MØDE MED DIN PERSON OG SJÆL.

Billedkunst minder på den måde måske om musik?​

​

Af Ida Sofie Lester ©

​

Du inviteres derfor hermed til at opleve DIN historie om, hvad et billede handler om. For sådan er det. Vi ser alle sammen med vores egen fantasi, sjæl og baggrund, hvordan skulle det kunne være anderledes?

Jeg håber, mine billeder fortæller om livet, om aspekter af at være et menneske – det tror jeg selv, det fortæller de mig selv om – og forhåbentlig kan de minde os om den levende fantasi. Den bruger vi både, når vi oplever kunst – og når vi skaber. At ting kan have flere betydninger på samme tid, er i hvert fald noget, jeg synes er spændende.

SÅ: Kig på billederne i rulle banneret og galleriet og læg mærke til, hvad du oplever. Du inviteres til at tænke frit, billederne handler mindst lige så meget om din historie, nu, hvor DU ser dem, som de gjorde om ”min”, mens de opstod.

Hvis du har lyst, kan du alligevel her læse lidt om, hvordan jeg arbejder – så godt, som en ordløs proces nu kan beskrives med ord. Det giver nogle indlysende begrænsninger. For mig minder billedkunst på den måde om musik.

​

I de fleste af mine billeder, er det endelige motiv blot opstået - igennem et længere forløb med farver og komposition. Jeg begynder i reglen med nogle farver, jeg har lyst til, ud fra det, jeg den dag er i humør til. Meget ofte ud fra hvad livet den dag byder på - og pludselig opstår der noget i billedet, som det kan være spændende at opdyrke. Billederne forandrer sig ofte mange gange undervejs. Jeg ved aldrig på forhånd, hvor det vil ende, det er en del af det spændende – og også udfordrende. Jeg følger min fornemmelse og fantasi, jeg prøver at ”male med hjertet” i den forstand, at jeg prøver på mere at mærke billedet og dets virkelighed, end jeg TÆNKER det, hvis det er til at forstå.

​
Billeder skal sanses mindst lige så meget som de kan tænkes, når man ser på dem. Bagefter kan tankerne være til inspiration og glæde for beskueren, sammen med sanser og følelser, hvis billedet taler til én.

Jeg maler spontant og ekspressivt – og samtidigt i en meditativ fordybelse – og ikke med intellektet. Tankerne er, isoleret betragtet, ikke gode til at male, oplever jeg. Livfulde billeder males fra et andet sted. Tankerne kan naturligvis ikke undværes, de skal blot ikke blive for styrende – efter min målestok. For mig at se, er ”fortænkt” det modsatte af ”livfuld” – og jeg håber, at mine billeder lander i den nogenlunde livfulde afdeling. Det er min bestræbelse og der, glæden er for mig.

Jeg kan lide, at billeder – og fortællinger – lader noget stå åbent til beskueren/lytteren/dig, så jeg prøver at gøre mine billeder så klare som muligt, og samtidig skal der være plads for beskuerens egen oplevelse af, hvad billedet fortæller om. Det prøver jeg at efterleve. Hvis et billede er ”dødt” for mig, duer det ikke, så kan jeg ikke selv holde det ud – det må males om – eller i yderste konsekvens smides ud.

​

​

Du inviteres til at kigge rundt på hjemmesiden og ”fortælle” dig selv nogle ”historier” om hvad DU ser her – hvis du synes, det er sjovt og glædeligt. Det håber jeg naturligvis, du vil. Du ønskes en god stund. M.H. Ida

​

4. OM MINE BILLEDER - GENERELT​

Af Ida Sofie Lester©​

​

Om mit eget maleri kan jeg sige at jeg maler ud fra den ånd, som forhåbentlig udtrykkes her på hjemmesiden - og nogenlunde som jeg underviser. Kun er jeg ofte en del længere om et maleri, end den tid, et weekendkursus tager. Det er fordi jeg kan lide at vende tilbage til et billede gentagne gange i en proces, hvor billedet gradvist former, ændrer og samler sig, før jeg pludselig kan mærke at ... nu er det færdigt. Og så er det ligesom lukket.
Jeg bruger meditation og intuition i processen i en vekselvirkning med håndværksmæssige og tekniske overvejelser. Som jeg gør det på kurserne, prøver jeg således også selv at skille intuition, det at "male med hjertet", fra de mere tankemæssige overvejelser og analyser om teknik, håndværk, proces m.m. De rationelle, logiske overvejelse kan have det med at "dræbe" den intuitive indføling, så at sige "køre den ned" - med noget, der lyder som logiske argumenter - og det hæmmer det frie flow og kreativiteten. Dette ser jeg også ofte hos kursister, og det beskæftiger vi os selvfølgelig med på kurserne, hvor "Kreativ Proces" er en naturlig del af indholdet.

Som jeg giver rum for på kurserne, maler jeg også selv ud fra det, der er, og det, der kommer.

​

En form for mindfulness i maleri. Billederne er ofte ikke planlagt på forhånd, men opstår ud af processen. Og starter jeg ud med en ide, ændrer den sig ikke sjældent undervejs. Jeg tager mit udgangspunkt i det, jeg den dag er optaget af og har lyst til - derudfra vælges størrelse, farver, redskaber og formsprog. Jeg oplever at nogle af mine billeder kan få en spirituel vinkel, det er ikke noget, jeg planlægger eller tilstræber. Sker det, er det netop noget, der sker.