Forandring​

KURSUS - kunstterapi med temaet forandring/forvandling. 3 intensive dage i en lille gruppe. Afholdt siden 2006. Laves også på opfordring.

Længes du efter forandring?

Hvis du har brug for at skabe forandring - Måske du har en længsel efter at få en dybere del af dig mere med i livets løbende ændringer - eller du er i en mere akut forandrings- omstillings- eller valgsituation, så kan kurset her være lige sagen! Og hvis du gerne vil inddrage din kreativitet og din intuitive indre viden i processen, så kan det kun anbefales.

Beslutninger og selvindsigt bliver på denne måde mere "langtidsholdbart". Jeg har givet det kursus igennem 12 år. ... Tlf.: 21 67 65 50 - link til mail nederst.​

Vi vil bruge kunstterapeutiske metoder, bl.a. forskellige former for enkelt og uhøjtideligt billedudtryk, og naturligvis samtale, individuelt og i gruppen. 

Drømme, meditation, uhøjtideligt, intuitivt billedudtryk og samtale er gode redskaber til at nå dybere i én selv. Og til at komme i kontakt med det ubevidstes indsigt og viden, som vi ikke kan tænke os til, men som det er så vigtigt at have med, hvis forandringen skal blive virkningsfuld. 

På dette kursus er billedudtryk blot et redskab i processen, det er ikke som sådan et malekursus. Vi vil søge din indre sandhed i forhold til den virkelighed, du står i og har brug for forandring i forhold til. For at grundlægge en ny/ændret retning for dig. Tre intensive dage i en lille gruppe, max. 3 deltagere.

Forudsætninger:Du står foran - eller ønsker - nogle ændringer i livet, og du har lyst til at inddrage din kreativitet og intuitive indre viden i processen. Kunstneriske forudsætninger behøves slet ikke.Det handler om den indre sandhed. Kan du kun tegne "tændstikmænd" er det helt ok. Kan du huske dine drømme, inddrager vi dem, de er som budskaber fra dig til dig.

"Livet leves for alvor, når der sker små bitte ændringer", har forfatteren Lev Tolstoj sagt.

Vi kan ikke skabe mirakler på tre dage,men jeg har erfaring for, at dette kursus kan skabe reel forandring.

Tidligere deltagere har fx. sagt: "… tak for nogle rigtig gode og udbytterige dage på ”forvandlingskursus”.

"Din rolige og opmærksomme tilstedeværelse og kloge tilrettelæggelse har hjulpet mig til at åbne døren på klem til (privat) ... ... endnu en gang tusind tak!" M.C. Kunstterapi, tema forvandling. Du kan se flere tilbagemeldinger under "Udtalelser"​

​Praktisk information

Pris: 3000,- kr. Dertil kommer et mindre beløb til materialer efter forbrug, som betales under kurset, min. 35 kr. Du tilmelder dig telefonisk eller på mail, og du er tilmeldt, når du har betalt. Kurset finder sted i Hvalsø. 9.30 - ca. 15 -15.30

Tavshedspligt er en selvfølge.Jeg arbejder med hjælp til selvhjælp, og selvfølgelig stor respekt for dine grænser - og med gode og mangeårige erfaringer. Blot er jeg nødt til at skrive, at deltagelse sker på dit ansvar.

Kontakt: ring eller skriv gerne på:

​Tlf.: 46 40 82 91 - 21 67 65 50
E- mail: ida@livskunst.com eller​ idasofielester@gmail.com

Livskunst - Telefon: 21 67 65 50 - E-mail: ida@livskunst.com  - Adresse: Ørnevej 17, 4330 Kr. Hvalsø - Medlem af: Dansk Psykoterapeutforening​ og Medlem af: FIKT Integrativ Kunstterapi